Tre donationer styrker fællesskabet i Rostrup Klubhus
Rostrup Klubhus har for nyligt modtaget tre donationer fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro på i alt 129.299 kroner. Donationen skal gå til en række forbedringer, der kommer både husets brugere og lokalsamfundet til gode.
Forbedringer af klubhuset
En del af midlerne skal anvendes til at ombygge husets område med halvtag, så det integreres bedre med resten af klubhuset. Projektet udføres primært af de frivillige kræfter, som hver dag bidrager til husets drift. Fonden støtter med midler til indkøb af blandt andet nye døre og gulv.
Optimering af rengøring og faciliteter
Den gamle gulvvaskemaskine har udtjent sin værnepligt, og for at sikre et rent og indbydende klubhus har fonden bevilget midler til en ny maskine, så de frivillige fortsat kan holde huset pænt.
Bedre rammer for fællesskabet
Til glæde for både festdeltagere og brugere i dagligdagen har klubhuset også fået støtte til et nyt køleskab til festsalen, så kolde drikkevarer altid er lige ved hånden.
Donationen blev overrakt af Nanna Axelsen fra Sparekassen Danmarks afdeling i Arden til Nutte Sørensen, Jan Dyrmose Skytte-Jørgensen, Per Sørensen, Ulrik Sørensen og Rasmus Nedergaard fra Rostrup Klubhus.
Vi ønsker alle god fornøjelse med de nye faciliteter og takker de frivillige for deres store indsats for lokalområdet.
Vi ønsker alle god fornøjelse med de nye faciliteter og takker de frivillige for deres store indsats for lokalområdet.
💚 Lokale penge, der gør gavn

