Onsild Borgerforening

Forleden var formanden for Sparekassen Danmark fonden Hobro Poul Søndberg forbi Onsild Borgerforening, hvor han overrakte formanden Lise Storm kr. 52.100,- til et projekt på byens gamle sportsplads. Den flotte donation er brugt til indkøb af en traktor og vogn, som borgerforeningens mange frivillige kan bruge til forskellige arrangementer i byen.

En del af beløbet er også brugt til indkøb af træer, som er plantet i området. Det første træ blev plantet af Sparekassen Danmarks fondens formand Poul Søndberg i overværelse af mange af borgerforeningens medlemmer.