Medborgerhuset Hobro

Bedre rammer for fællesskabet i Hobro Medborgerhus

Sparekassen Danmark Fonden Hobro har støttet Hobro Medborgerhus med 278.696 kroner, der bidrager til at styrke rammerne om det lokale foreningsliv. Donationen er fordelt på to projekter: udskiftning af gulvet i husets store sal samt etablering af et nyt køkken på 1. sal.

Hobro Medborgerhus har i mange år været et vigtigt samlingssted for byens foreninger og interessegrupper. I 2025 havde 49 foreninger og brugergrupper medlemskab og brugte huset til møder, aktiviteter og fællesskab. For mange af dem findes der ikke et reelt alternativ.

Nyt gulv i den store sal

En del af støtten fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro går til udskiftning af gulvet i Medborgerhusets store sal i stueetagen. Det eksisterende gulv er af ældre dato og var blevet nedslidt. Samtidig har en gennemgang vist et uisoleret hulrum ned til den bare jord.

Projektet omfatter:

  • Fjernelse af det gamle gulv
  • Oprensning af underlaget og udlægning af lecanødder
  • Etablering af ekstra udluftning
  • Montering af nyt klikgulv

En del af arbejdet udføres som frivilligt arbejde, mens lokale håndværkere står for resten. Det er et projekt, der både forbedrer komforten og sikrer bedre forhold for de mange brugere af salen.

Nyt køkken på 1. sal

Den anden donation fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro går til fornyelse af køkkenet på Medborgerhusets 1. sal. Flere og flere foreninger benytter køkkenet i forbindelse med møder og mindre arrangementer, men det nuværende køkken er nedslidt og lever ikke længere op til behovene.

Med et nyt køkken får brugerne bedre og mere tidssvarende faciliteter, som understøtter husets daglige aktiviteter. Også her anvendes lokale leverandører.

Lokalt engagement – flere steder

Det er vigtigt for Sparekassen Danmark Fonden Hobro at støtte projekter, hvor lokal arbejdskraft og lokale leverandører bliver inddraget. På den måde går pengene i ring og bidrager både til fællesskabet og til det lokale erhvervsliv.

Med støtten kan Hobro Medborgerhus fortsætte den positive udvikling, som er sket siden den større renovering i årene 2016–2019 – og fortsat være et attraktivt samlingspunkt for byens mange foreninger.

Simon Andersen, der er souschef i Sparekassen Danmarks afdeling i Hobro, hjalp fonde med at overrække donationerne til formand for Medborgerhuset, Hans Jørgen Christensen.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Drømmer jeres forening også om bedre rammer for fællesskabet? ➡️