Klejtrup Aktivitetscenter

Hjælp til opvasken i Klejtrup Aktivitetscenter

Klejtrup Aktivitetscenter får opvaskemaskine med støtte på 42.050 kroner fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro.

Lettere hverdag med ny opvaskemaskine

Hverdagen bliver markant lettere i Klejtrup Aktivitetscenter, hvor op mod 150 brugere hver uge samles til aktiviteter.

Den nye industrielle opvaskemaskine kan klare en opvask på få minutter og aflaster især de ældre brugere, som hidtil har brugt lang tid i køkkenet efter arrangementer.

Centret er et vigtigt samlingssted i byen og bruges af mange forskellige grupper – fra seniorer til kreative fællesskaber og dagplejere. Derfor har effektive faciliteter stor betydning.

Støtten er med til at sikre, at endnu flere kan deltage og bidrage til aktiviteterne.

Hanne Lange, der er privatkunderådgiver i Sparekassen Danmarks afdeling i Hobro, hjalp fonden med at overrække donationerne.

💚 Lokale penge, der gør gavn.

Drømmer I også om bedre rammer for aktiviteter? 🍽️