Aarhus Roklub

Ny singlebåd Gunnlaug på Brabrand Sø – støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro.

Aarhus Roklub styrker ungdomsroningen med ny båd

Med 64.900 kr. i støtte fra Sparekassen Danmark Fonden Hobro har Aarhus Roklub taget et vigtigt skridt i projektet Ungdom på vandet. Donationen er øremærket til en ny Wintech singlebåd inkl. årer, som skal give flere unge under 25 mulighed for at komme på vandet og opleve fællesskab, sundhed og stærke sportslige rammer.

Ungdom på vandet

Aarhus Roklub har de seneste år oplevet en medlemsfremgang på op mod 300 % blandt unge roere. Det er en fantastisk udvikling – men også en udfordring, når bådparken er slidt, og der ikke er nok materiel til alle. Projektet Ungdom på vandet skal fremtidssikre ungdomsroningen i Aarhus og indeholder både materielanskaffelser, trænerløft og støtte til klubbens ungdomsråd.

Dåb med inspiration fra nordisk mytologi

Den nye båd, Gunnlaug, blev navngivet ved klubbens lokation i Brabrand, hvor Victor Handberg fra Sparekassen Danmark deltog i overrækkelsen. Navnet følger klubbens tradition med nordisk mytologi.

Med støtten kan Aarhus Roklub fortsætte arbejdet med at skabe et unikt fritidstilbud til unge i Aarhus – et tilbud, der kombinerer motion, mental sundhed og stærke sociale fællesskaber.

💚 Lokale penge, der gør gavn.